Aftalevilkår Privatkunder
Nærværende aftalevilkår gælder for leverance af el fra el-leverandøren iWatt ApS med CVR nr. 44200627 til kunder
(”Kunden”), hvor elforbruget overvejende er bestemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse.
Ved accept af nærværende aftalevilkår giver Kunden tilladelse til, at iWatt ApS iværksætter kundeskift fra Kundens hidtidige el-leverandør til iWatt ApS.
Kunden skal til enhver tid være tilsluttet det kollektive el-forsyningsnet via sin lokale el-netvirksomhed (”Netvirksomheden”) og opfylde Netvirksomhedens betingelser for tilslutning og anvendelse heraf.
På vegne af iWatt ApS varetager Netvirksomheden transport af strømmen fra højspændingsnettet/tilslutningspunktet til leveringsadressen via distributionsnettet. Ved leverandørskifte repræsenterer iWatt ApS Kunden overfor Kundens Netvirksomhed. iWatt ApS kan ophøre med leverancer i perioder, hvor Netvirksomheden afbryder forsyningen.
I forhold til Netvirksomheden skal Kunden særligt være opmærksom på og respektere følgende vilkår:
Det påhviler Kunden via Netvirksomheden at sikre iWatt ApS de nødvendige måleraflæsninger. Netvirksomheden er ansvarlig for elmålere og elmålingernes korrekthed. Ved tvivl om korrektheden kan såvel iWatt ApS som kunden rette henvendelse til Netvirksomheden.
Kunden skal acceptere efterreguleringer som følge af forsinkede forbrugsdata eller Netvirksomhedens korrektion af måledata efter målefejl. Ved manglende eller fejlbehæftede måledata, afregnes ud fra beregnet forbrug baseret på tidligere forbrug og tilsluttede brugsgenstande.
Leverancen sker til det tilslutningspunkt og påbegyndes på det tidspunkt, som følger af aftalen.
Aftalen er løbende og uden slutdato, men kan opsiges af begge parter, i henhold til gældende lovgivning på området. Ifm. opsigelse og flytning se punkt 11 og 12
Leverancens kvalitet skal opfylde de til enhver tid gældende kvalitetsspecifikationer, der fremgår af Netvirksomheden tilslutningsbestemmelser og/eller offentlige forskrifter.
Kunden skal underrette iWatt ApS om forhold, der kan have betydning for iWatt ApS levering, for eksempel større ændringer i Kundens forventede forbrug. iWatt ApS kan i nogle tilfælde vælge at henvise Kunden til at rette henvendelse til Netvirksomheden.
Den aktuelle pris, uden gebyrer og betaling til Netvirksomheden, samt øvrige priser, tariffer og gebyrer, kan altid findes på iWatt prisoversigt her: www.iWatt.dk/priser
Kundens samlede elpris er sammensat af tre dele:
For oplysning omkring og beregning af den specifikke samlede elpris (alt inkl.) henvises der til elpris.dk
De enkelte elementer er beskrevet nedenfor i punkterne 4.1 til 4.3.
iWatt ApS har gjort det helt enkelt med et produkt: ’Grøn Strøm’
Med produktet ”Grøn strøm” afregnes el til en enten fast pris pr. KWh, en variabel pris pr. kWh. Eller en kombination af fastpris og variabel. Dette vælges frit af kunden ved tilmelding og kan til en hver tid ændres af kunden ved henvendelse til kundeservice.
Fastprisen fastsættes for en 3-måneders periode og tilpasses markedsprisen.
Priserne er sammensat af iWatt ApS kostpris, tillæg for 100% vedvarende energi og en af iWatt ApS fastsat markedstypisk avance. Hertil kommer iWatt ApS håndteringsgebyr jf. den til enhver tid gældende prisliste.
For en privatkunde opgøres kostprisen som Grundlasten (Nordpool trade) og Profil omkostningen (faktisk forbrugsmønster) samt en ubalance (risiko-dækning). Dette er den almindelige model for nordiske energileverandørers beregning af kostprisen.
iWatt ApS abonnement opkræves. pr. måned og for hvert målepunkt tilknyttet kunden.
Særlige vilkår for Introprodukt. (Gælder ikke for: Bestil popup – iWatt og Bestil 5 øre kWh – iWatt)
Kunden betaler det net-abonnement, som
iWatt ApS til enhver tid opkræves af Netvirksomheden for Kundens elmåler.
For hver forbrugt kWh betaler Kunden desuden den nettarif, som iWatt ApS til enhver tid opkræves af Netvirksomheden for transport af el.
Endelig betaler Kunden de øvrige beløb, som iWatt ApS til enhver tid opkræves af Netvirksomheden og/eller Energinet.dk for leveringen af net- og systemydelser til Kunden.
Kunden betaler de takster for offentlige forpligtelser, skatter og afgifter, som iWatt ApS til enhver tid er forpligtet til at opkræve Kunden på vegne af den danske stat.
Netvirksomheden, Energinet.dk og den danske stat kan ændre satserne for de anførte betalinger i opad- eller nedadgående retning, ligesom de kan indføre yderligere former for betalinger, afgifter mv.
Sådanne ændringer vil uden videre slå igennem på Kundens samlede elpris og vil alene blive varslet over for Kunden, såfremt gældende lovgivning ufravigeligt måtte kræve det. De til hver tid gældende satser, som iWatt ApS opkræves af Netvirksomheden, kan findes på Netvirksomhedens hjemmeside, mens de gældende satser til Energinet.dk og for offentlige forpligtelser og afgifter kan findes på http://www.iWatt.dk.
Kunder med særlige afgiftsforhold er selv ansvarlige for disse, herunder for at give besked til iWatt ApS herom i det omfang dette måtte være en forudsætning for at opnå særlige afgiftsfordele.
iWatt ApS fakturerer alle beløb i danske kroner.
Fakturering og opkrævning sker som udgangspunkt elektronisk. Sidste rettidige indbetalingsdato fremgår af fakturaen.
Afregning af el foretages aconto enten månedsvis eller kvartalsvis forud. Ved nyoprettelse kan faktureringsperioden være enten forkortet eller forlænget, så afregningsperioden fremadrettet følger kalendermånederne. Acontoafregningerne vil være baseret på kundens historiske og estimerede forbrug. Endelig periodeafregning sker på grundlag af kundens faktisk målte forbrug i forbrugsperioden, når iWatt ApS har modtaget målerdata fra Netvirksomheden. Det påhviler kunden gennem Netvirksomheden at sikre iWatt ApS de nødvendige måleraflæsninger.
Såfremt kundens endelige periodeafregning udviser et beløb, der overstiger det acontofakturerede beløb, så vil restbeløbet blive opkrævet sammen med den førstkommende acontofaktura. Såfremt kundens endelige periodeafregning udviser et beløb, der er mindre end det acontofakturerede, så vil det overskydende beløb blive modregnet i den førstkommende acontofaktura.
Afregning af iWatt ApS håndteringsgebyr foretages månedsvis eller kvartalsvis forud. Ved nyoprettelse kan faktureringsperioden være enten forkortet eller forlænget, så afregningsperioden fremadrettet følger kalendermånederne.
iWatt ApS forbeholder sig ligeledes retten til at opkræve ufaktureret forbrug fra tidligere perioder.
De til enhver tid gældende gebyrer fremgår af prislisten på www.iWatt.dk. Disse omfatter, men er ikke begrænset til, fakturerings- og betalingsgebyr afhængig af fakturerings- og betalingsmetode, gebyr for ophør af aftalen indenfor en eventuel bindingsperiode, flyttegebyr, rykkergebyr og gebyr for varsling om inkasso.
Herudover kan både Netvirksomheden og iWatt ApS pålægge en række gebyrer (”Netgebyr”) som følge af Kundens handlinger eller undladelser i forskellige situationer eller som følge af forskellige hændelser eller faktiske omstændigheder, som er forbundet til Kunden. Det gælder eksempelvis Netgebyr for Netvirksomhedens besøg hos Kunden med henblik på afbrydelse af elforsyningen (lukkebesøg). Kunden skal friholde iWatt ApS for sådanne Netgebyrer, og iWatt ApS kan hos Kunden opkræve betaling til dækning heraf, medmindre opkrævningen af Netgebyret alene beror på forhold, som kan tilregnes Energidrift ApS uagtsomme handling eller undladelse. Netgebyrernes størrelse kan variere afhængig af, hvilken Netvirksomhed Kunden har. Netvirksomhedens gebyrer fremgår af Netvirksomhedens hjemmeside. Kunden opfordres til at holde sig opdateret herom.
Det er fra iWatt ApS side en forudsætning for aftalens ikrafttræden, at
kreditoplysningsbureau,
Hvis der er grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvilje hos Kunden, kan iWatt ApS stille krav til Kunden om kontant depositum eller anden sikkerhed som vilkår for indgåelse af eller fortsat el-leverance under aftalen i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler.
Ved en parts væsentlige misligholdelse, kan den anden part ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning. I de net-områder, hvor forsyningspligten er ophørt, vil ophævelse af aftalen fra iWatt ApS side medføre, at der slukkes for strømmen på den adresse, aftalen vedrører. Eksempler på væsentlig misligholdelse er Kundens manglende betaling, Kundens manglende opfyldelse af iWatt ApS krav om sikkerhedsstillelse, eller ophør af Kundens aftale med Netvirksomheden.
Ved begæring om rekonstruktion, åbning af tvangsakkord, gældssanering, konkurs eller dødsfald, skal iWatt ApS straks underrettes herom. iWatt ApS kan kræve, at kunden eller dennes bo stiller betryggende sikkerhed, medmindre der forudbetales, eller der er stillet betryggende sikkerhed for kommende ydelser. Stilles den krævede sikkerhed ikke inden for den af iWatt ApS angivne frist, har iWatt ApS ret til at ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning.
I tilfælde af leveringshindringer, der skyldes forhold uden for iWatt ApS kontrol (force majeure), suspenderes alle iWatt ApS forpligtelser, så længe hindringen består. Som eksempler på force majeure kan nævnes ekstraordinære naturkræfter, krige, terror, brande, hærværk, it-manipulation, it-nedbrud, sammenbrud eller skade på el-anlæg, umulighed med hensyn til at fremskaffe arbejdskraft, maskiner eller materialer og arbejdsstridigheder, uanset om parten selv er part i eller årsag til arbejdsstridighederne. Force majeure foreligger endvidere, hvis iWatt ApS kun ved afholdelse af ganske uforholdsmæssigt store, økonomiske opofrelser kan opfylde sine forpligtelser.
Kan iWatt ApS ikke opfylde sine forpligtelser, på grund af at Energinet.dk eller Netvirksomheden har erklæret force majeure i transmissionssystemet, kan iWatt ApS også påberåbe sig denne force majeure over for Kunden.
Parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i disse betingelser eller i parternes kontrakt. iWatt ApS er dog uden ansvar for kundens eventuelle driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, medmindre iWatt ApS har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
iWatt ApS er ikke ansvarlig for skade eller tab som følge af fejl eller afbrydelser i elnettet, ej heller for leverancens tekniske kvalitet, herunder spændingsniveau, frekvens og støjforhold. iWatt ApS er endvidere ikke ansvarlig for skade og tab som følge af indskrænkninger eller begrænsninger pålagt af Netvirksomheden, Energinet.dk, eller den nordiske elbørs, Nord Pool Spot. Fejl og mangler, som skyldes tekniske forhold i distributionsnettet, samt Netvirksomhedens manglende overholdelse af Tilslutningsbestemmelserne, er Netvirksomhedens ansvar. Kundens eventuelle erstatningskrav i denne forbindelse rettes mod Netvirksomheden.
Kunden har ret til at fortryde aftalen indtil 14 dage efter aftalens indgåelse.
Hvis skifte/flyttedato er under 17 dage efter bestillingsdato, fraskriver man sig dog sin fortrydelsesret.
Det anbefales derfor at man ringer til iWatt kundeservice på telefon 81108110, hvis idriftsættelsesdatoen er under 17 dage fra bestillingsdatoen.
Ønsker Kunden at fortryde aftalen, skal kunden give iWatt ApS besked inden fristens udløb. Meddelelse om fortrydelse skal ske via e-mail til kundeservice@iWatt.dk.
Hvis Kunden flytter adresse, bliver aftalen overført til den nye adresse og er dermed gældende for samtlige aftagenumre på den nye adresse, medmindre Kunden opsiger aftalen. Afregningsprisen på den nye adresse fastsættes til den afregningspris, der gælder i det pris- og distributionsområde, som Kunden flytter til.
Aftalen til tillige fortsat gælde for aftagenumre på den fraflyttede adresse, indtil iWatt ApS får besked om opsigelse jf. punkt 12.
Meddelelse om flytning skal gives til iWatt ApS tidligst to måneder og senest 10 arbejdsdage inden flytningen. Kunden skal ved flytning oplyse iWatt ApS den nye adresse, datoen for flytningen og sit cpr-nummer. På selve datoen for flytningen skal Kunden endvidere foretage selvaflæsning af elmåleren, hvis den ikke kan fjernaflæses af Netvirksomheden. Modtager iWatt ApS ikke en aflæsning i forbindelse med flytningen, kan iWatt ApS vælge at foretage slutafregning af elforbruget på den fraflyttede adresse på baggrund af et skønnet elforbrug, der beregnes af Kundens Netvirksomhed. Kundens manglende aflæsning kan udløse et gebyr. Modtages der efterfølgende en aflæsning, så kan iWatt ApS vælge at efterregulere.
Leveringsperiode, opsigelsesvarsel og eventuel binding fremgår af ordrebekræftelsen modtaget ved aftalens indgåelse.
Kunden kan opsige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned dog tidligst til udløb af bindingsperiode, hvis kunden er omfattet af en sådan. Meddelelse om opsigelse skal ske via e-mail til kundeservice@iWatt.dk.
Særligt for ejere gælder, at hvis Kunden på opsigelsestidspunktet ejer eller fortsat fremstår som ejer i offentlige registre af den ejendom, som aftalen vedrører, så får Kundens opsigelse uanset ovenstående først effekt fra det tidligste af følgende tidspunktet:
eller
Kunden er forpligtet til at aftage el i overensstemmelse med aftalen frem til aftalens ophør. Ved kundens opsigelse inden for en eventuel bindingsperiode/opsigelsesperiode, forbeholder iWatt ApS sig retten til at opkræver Kunden et gebyr for førtidig opsigelse, der dækker eventuelle omkostninger forbundet med afvikling af aftalen.
Ved aftaleforholdets ophør slutafregner iWatt ApS kunden 6-8 uger efter at skiftet af el-leverandør har fundet sted i DataHub. Hvis slutafregningen resulterer i en saldo i Kundens favør, så vil saldoen blive godtgjort Kunden mod dennes oplysninger om kontonummer, hvortil saldoen skal overføres. Meddelelse herom skal ske via mail til kundeservice@iWatt.dk.
iWatt ApS er berettiget til at efterfakturere Kunden, hvis Netvirksomheden foretager korrektioner af målerdata efter målefejl.
Kundens rettigheder eller forpligtelser i forbindelse med denne aftale kan hverken helt eller delvist overdrages uden iWatt ApS forudgående skriftlige samtykke, medmindre andet er bestemt ved lov.
iWatt ApS må uden kundens samtykke overdrage rettigheder og pligter ifølge aftalen som led i en hel eller delvis overdragelse af sine aktiviteter til tredjemand eller et koncernselskab.
Ved dødsfald, begæring om rekonstruktion, åbning af forhandling om tvangsakkord eller gældssanering samt begæring om konkurs, skal iWatt ApS straks underrettes herom, og måleren straks aflæses. iWatt ApS kan i disse tilfælde kræve sikkerhedsstillelse for fortsat el-leverance, medmindre andet er bestemt ved lov.
Til brug for bl.a. opfyldelse og administration af aftalen, statistiske formål og markedsføring, behandler iWatt ApS personoplysninger om Kunden.
Behandlingen sker i overensstemmelse med iWatt ApS til enhver tid gældende Privatlivspolitik, der løbende indenfor persondatalovgivningens rammer kan opdateres ved meddelelse til Kunden.
Ved indgåelsen af aftalen modtager Kunden iWatt ApS gældende Privatlivspolitik i elektronisk form (som link eller vedhæftning) eller med almindelig post.
Kunden kan altid læse den gældende
Privatlivspolitik på www.iWatt.dk, ligesom Kunden ved henvendelse til iWatt ApS kundeservice kan få fremsendt politikken.
Kunden kan få oplysning om Netvirksomhedens behandling af personoplysninger på Netvirksomhedens hjemmeside og i Tilslutningsbestemmelserne. Netvirksomheden bruger personoplysninger for at kunne levere sikker og pålidelig forsyning af elektricitet til alle Kunder. Netvirksomheden behandler bl.a. personoplysninger, når det varsler afbrydelser, foretager målerbytte eller måler Kundens elforbrug.
Kunden skal oplyse iWatt ApS om opdaterede person- og kontaktoplysninger, herunder korrekt adresse, e-mail, telefonnumre mv. Meddelelser fra iWatt ApS, herunder varslinger, anses for at være kommet frem til Kunden, når iWatt ApS har kommunikeret via e-Boks, Betalingsservice, e-mail, telefonnummer mv., som Kunden har oplyst til iWatt ApS.
Hvis Kunden har indsigelser, der relaterer sig til hele eller dele af kundeforholdet, så bedes der rettes henvendelse til iWatt ApS kundeservice via e-mail kundeservice@iWatt.dk. Hvis iWatt ApS ikke kan løse problemet, eller hvis kunden er utilfreds med iWatt ApS håndtering af indsigelsen, kan kunden kontakte Ankenævnet på Energiområdet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.energianke.dk. Ankenævnet behandler civilretlige tvister mellem private forbrugere og energiselskaber.
Tvister mellem kunden og iWatt ApS afgøres efter dansk ret. Sager mod iWatt ApS med relation til nærværende handelsbetingelser, eller til særskilt aftale, anlægges ved retten på Frederiksberg.
Som kunde hos iWatt ApS, modtager du automatisk vores nyhedsbrev, medmindre du frabeder dig det. Energidrift ApS eller andre koncernforbundet selskaber vil kunne kontakte nuværende Kunder for andre tilbud om relevante produkter.
iWatt ApS har ret til at ændre disse handelsbetingelser og vilkårene i aftalen, herunder ændre priser og gebyrer eller indføre nye gebyrer. Væsentlige ændringer til ugunst for Kunden implementeres med forudgående varsel i overensstemmelse med gældende lovgivning. iWatt ApS informerer om ændringer via e-mail, SMS, fakturatekst, Betalingsservicetekst eller lignende kommunikationsformer. Der kan i denne forbindelse ske henvisning til yderligere oplysninger på www.iWatt.dk.
Hvis Kunden ikke ønsker at fortsætte kundeforholdet efter de varslede væsentlige ændringer, kan kunden vælge at ophæve aftalen.
På www.iWatt.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Hvordan du gør dette, afhænger af din browser. iWatt ApS anvender Google Analytics og Google Ad Words. Hvis du har spørgsmål angående dine cookies, kan du henvende dig til kundeservice@iWatt.dk.
Vi bruger en webstatistik på www.iWatt.dk og i udsendte mails, hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv
iWatt ApS
Kirke Værløsevej 38, 1. tv.
3500 Værløse
(CVR 43044281)
E-mail: kundeservice@iWatt.dk
Telefon: +45 81108110