Sammenligning af de billigste elselskaber og elaftaler i Danmark

En elaftale bestemmer, hvad du betaler for strøm, og hvilken type produkt du får. Når man skal bygge en hjemmeside, der sammenligner elselskaber og elaftaler i Danmark, er det vigtigt at medtage alle relevante faktorer. Denne rapport gennemgår de vigtigste aspekter: typer af elprodukter (fastpris vs. variabel pris), geografiske forskelle (Øst- vs. Vestdanmark), grønne vs. konventionelle aftaler, forskelle mellem privat- og erhvervskunder, nøglefaktorer som gebyrer og bindingsperioder, elmarkedets funktion, hvordan forbrugerprofil og bopæl påvirker prisen, samt relevante regler og tilsyn. Rapporten er rettet mod et dansk publikum og fokuserer primært på private husholdninger, men inkluderer også oplysninger for erhvervskunder.

Typer af elprodukter: Fastpris vs. variabel pris

De fleste elselskaber tilbyder grundlæggende to typer elaftaler: fastpris og variabel pris. En fastprisaftale låser prisen pr. kWh i en længere periode – typisk en måned, et kvartal, et halvt år eller endnu længere – og jo længere binding, desto lavere kan prisen ofte forhandles. Det betyder, at uanset udsving på elmarkedet betaler du den samme kWh-pris i hele aftaleperioden. En variabel prisaftale (også kaldet flexaftale) følger derimod markedets udvikling, typisk ved at prisen skifter fra dag til dag eller time til time, afhængigt af elbørsens spotpris. Variabel pris kan være timeafregnet (den mest udbredte form i dag) eller have priser fastsat over kortere intervaller (f.eks. en ny pris hver måned eller hvert kvartal).

Fordele og ulemper ved fastpris: Med en fastprisaftale køber du dig i praksis en forsikring mod prisstigninger. Du kender din elpris i hele bindingsperioden, hvilket giver økonomisk forudsigelighed og ro i maven, især hvis du forventer, at elpriserne vil stige yderligere. Fastpris kan være fordelagtigt i tider med voldsomt stigende priser eller for forbrugere, der ikke ønsker at overvåge markedet løbende. Ulempen er, at du risikerer at betale en højere pris end nødvendigt, hvis markedsprisen falder betydeligt under din faste pris. Du kan således være låst til en for høj pris i en periode, mens spotprisen på markedet måske falder. Nogle fastprisprodukter tillader dog at du opsiger aftalen med kort varsel (fx en måneds opsigelse) trods binding, hvilket giver mulighed for at skifte hvis markedsprisen falder kraftigt. Fastprisaftaler har normalt en bindingsperiode (ofte op til 6 måneder, se senere), som du skal være opmærksom på.

Fordele og ulemper ved variabel pris: En variabel (flex) elaftale giver mulighed for at drage nytte af de timer, hvor elprisen er lav. Da prisen følger markedet, betaler du mindre, når strømmen er billig (typisk om natten eller når der er meget vind/sol), men også mere i de dyre timer. Forbrugere med variabel pris kan spare penge ved at flytte forbrug til billigere tidspunkter, fx køre vaskemaskinen eller oplade elbilen om natten i stedet for i de dyre aftentimer. I praksis er elprisen ofte højest i myldretiden sen eftermiddag/aften (ca. kl. 17-21) og lavest om natten eller midt på dagen. Ulempen ved variabel pris er, at budgettet bliver mindre forudsigeligt, og man bærer risikoen for prisstigninger. Det kræver også interesse og fleksibilitet fra forbrugerens side at udnytte prisudsvingene aktivt. Hvis man ikke tilpasser sit forbrug og fx lader en elbil op i de dyreste timer, kan en variabel aftale ende med at blive dyrere end en fastprisaftale ville have været. Variabel pris-aftaler har som regel ingen bindingsperiode (dette er faktisk sikret ved lov for variable produkter), så forbrugeren kan skifte leverandør med kort varsel, hvilket er en fordel i et skiftende marked.

Kvartalspriser og kombinationer: Udover rene timebaserede variable aftaler tilbyder nogle selskaber en mellemform, fx kvartalspris, hvor prisen fastlåses i et kvartal ad gangen og opdateres hver 3. måned. Det giver lidt mere stabilitet end timepris men følger stadig markedet på kort sigt. Kvartalsprisen kan være attraktiv, hvis man ønsker færre udsving på elregningen fra dag til dag, men stadig vil undgå at binde prisen i et helt år. Der findes også kombinationsprodukter, men hovedkategorierne er fast vs. variabel pris.

Regionale prisforskelle: Øst- vs. Vestdanmark

Danmark er opdelt i to elprisområder: Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2). Disse priszoner dækker henholdsvis Jylland/Fyn og Øerne (Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm), og de kan have forskellige spotpriser på elbørsen. Årsagen er, at der er begrænsninger i kapaciteten for at transportere strøm mellem landsdelene, samt forskelle i produktion og forbrug. Priserne dannes på elbørsen (Nord Pool) ud fra udbud og efterspørgsel i hvert område, og hvis der er flaskehalse i elnettet mellem Øst og Vest, kan det resultere i prisforskelle. Overordnet har Vestdanmark historisk set haft perioder med lavere spotpriser end Østdanmark, bl.a. på grund af stor vindmølleproduktion vestpå, men mønsteret varierer over tid.

For forbrugeren betyder det, at den variable del af elprisen afhænger af, hvor i landet man bor. Har man en variabel pris-aftale, vil kWh-prisen følge DK1- eller DK2-spotprisen alt efter ens bopæl. Forskellen kan til tider være betydelig, især under ekstreme markedsforhold, men ofte konvergerer priserne en del af tiden via forbindelserne i elnettet (f.eks. Storebæltskablet). Fastpris-produkter vil typisk være det samme på tværs af landet, men selskaberne kalkulerer dem naturligvis ud fra de forventede prisniveauer i det pågældende område.

Man skal også være opmærksom på forskelle i nettariffer mellem netselskaber, som ofte følger den geografiske opdeling. Selve transportomkostningerne for strøm er lidt forskellige i Øst og Vest og mellem forskellige netselskaber, hvilket kan påvirke den samlede pris. Bornholm er en særlig case: Øen er koblet på det svenske elnet, men afregnes som en del af DK2 (Østdanmark). På sammenligningssiden bør brugeren derfor angive sit postnummer eller netområde, så de korrekte prisforhold (spotpriszone og lokale netgebyrer) medregnes.

Grønne vs. konventionelle elaftaler

Et andet vigtigt sammenligningspunkt er, om en elaftale er “grøn” (baseret på vedvarende energi) eller konventionel. I praksis leveres den samme strøm fra elnettet uanset aftaletype – alle elektroner blandes i det fælles elnet, uanset om de stammer fra vindmøller, solceller, kulkraft eller andre kilder. Du kan altså ikke fysisk få kun grøn strøm ud af din stikkontakt. Alligevel gør det en forskel, hvilken kontrakt du vælger: Når du køber en grøn elaftale, forpligter elselskabet sig til at købe oprindelsesgarantier (certifikater) svarende til dit forbrug fra vedvarende energikilder. Dermed sikrer du, at der produceres en mængde grøn strøm, som modsvarer dit forbrug, og du bidrager til efterspørgslen på vedvarende energi.

Grønne produkter markedsføres ofte som 100% vedvarende energi, hvilket typisk betyder, at selskabet indkøber oprindelsesgarantier for vind, sol, biogas eller anden VE for al den strøm, du bruger. Nogle elselskaber går skridtet videre og investerer i ny grøn energiproduktion eller CO₂-reducerende projekter; tidligere fandtes en mærkningsordning med ét eller to grønne blade, hvor ét blad betød 100% VE (via certifikater) og to blade betød 100% VE plus ekstra klimainitiativer fra leverandørens side. Denne ordning blev indført af Forbrugerombudsmanden for at skabe gennemsigtighed i grøn markedsføring, men fra september 2024 blev det ikke længere tilladt at bruge blad-mærkerne i markedsføring. Elselskaberne må dog stadig gerne markedsføre strømmen som baseret på vedvarende energi, så længe de tydeligt oplyser, at den fysiske strøm stadig kan være en blanding og at garantier bruges.

Konventionelle elaftaler (nogle gange kaldet ”sort strøm”) er typisk billigere eller identiske i pris, da grøn strøm ofte ikke er meget dyrere at levere – prisen afhænger mere af markedsforhold end af certifikatets lille tillæg. Forskellen er, at ved en konventionel aftale køber selskabet ikke specifikt grønne certifikater for dit forbrug. Nogle organisationer anbefaler faktisk forbrugerne at fokusere på prisen og selv kompensere for klimaet på anden vis, fremfor at betale merpris via elselskabet, idet selve strømmen er ens. Men mange forbrugere vægter det signal og den støtte til vedvarende energi, der ligger i at vælge en grøn elaftale. Derfor bør en sammenligningshjemmeside angive, om et produkt er grønt (dvs. at der købes oprindelsesgarantier) eller ej. På den officielle portal elpris.dk kan man fx filtrere efter “klimaprodukter” for at se tilbud med vedvarende energi.

Privatkunder vs. erhvervskunder

Websiden skal primært henvende sig til private husholdninger, men det er relevant også at inkludere oplysninger for erhvervskunder (virksomheder), da deres behov og vilkår kan afvige lidt.

Privatkunder: For private husholdninger er de fleste elaftaler standardiserede produkter uden særlige krav. Alle priser oplyses som inkl. moms og afgifter. Husholdninger betaler fuld elafgift af forbruget (dog med mulighed for reduceret sats over 4.000 kWh årligt, hvis boligen opvarmes med el – mere om det senere). Private kan frit vælge blandt alle elselskaber i hele landet; dit netselskab er fast, men elleverandør er valgfri. Den officielle prisportal Elpris.dk henvender sig da også både til private og mindre virksomheder med forbrug op til 100.000 kWh/år. Forbrug under ca. 100 MWh/år anses som “mindre kunder”, der kan benytte standardprodukter og portaler. Som privatkunde vil man typisk fokusere på abonnementspris, kWh-pris og eventuelt om strømmen er grøn, samt vilkår som binding og gebyrer.

Erhvervskunder: Mindre erhvervsdrivende med lavt til moderat forbrug (butikker, kontorer, håndværkere m.v.) kan ofte vælge de samme type produkter som private husholdninger. De vises også på elpris.dk (op til 100.000 kWh). Dog har erhvervskunder nogle særlige forhold: Virksomheder er momsregistrerede, så de kan trække momsen af udgifterne fra – prissammenligning for dem bør derfor ske ekskl. moms. Desuden er elafgiften for erhverv markant lavere i praksis, da størstedelen refunderes via afgiftssystemet. Fra 2025 får momsregistrerede virksomheder som hovedregel godtgørelse for næsten hele elafgiften, således at kun 0,4 øre/kWh af afgiften reelt betales. Det betyder, at hvor en husholdning betaler ca. 72 øre/kWh (90 øre inkl. moms) i statslig elafgift, betaler en almindelig virksomhed næsten ingen afgift på proces-elforbrug. For el til opvarmning i virksomheder kan der gælde lidt andre regler, men generelt er afgiften lav. Dermed fylder energiafgifter mindre for erhverv, mens spotprisen og leverandørens tillæg fylder relativt mere. Store virksomheder med meget højt elforbrug (over 100.000 kWh/år og især over 2 GWh/år) indgår ofte individuelle kontrakter eller handler direkte på engrosmarkedet. Disse store erhvervsaftaler ligger uden for almindelige prissammenligningsportaler. En sammenligningsside kan dog tilbyde en sektion for erhverv, evt. med mulighed for at blive kontaktet for tilbud ved meget højt forbrug.

Det er værd at nævne, at betalingsbetingelser kan variere mellem privat og erhverv: Nogle erhvervsaftaler kan have kortere betalingsfrister eller krav om a conto betaling ligesom husholdninger. Men i dag, med fjernaflæsning, tilbyder flere selskaber både private og erhverv bagudrettet betaling for faktisk forbrug (slutafregning hver måned frem for kvartalsvis aconto), hvilket forbrugerrådet Tænk også vurderer positivt.

Vigtige faktorer ved valg og sammenligning af elaftaler

Når man sammenligner elselskaber og deres produkter, bør man se ud over blot kWh-prisen. En lang række omkostninger og vilkår kan påvirke den reelle pris og kundens tilfredshed. Nedenfor er listet de vigtigste faktorer, man bør overveje:

Som det fremgår, kan valget af den bedste elaftale afhænge af ens forbrugsmønster. Har man f.eks. et meget lille forbrug (f.eks. en lille lejlighed uden elvarme), vil de faste gebyrer fylde relativt meget, og man bør gå efter et produkt uden abonnement og gebyrer. Har man derimod et stort forbrug (f.eks. en familie med elbil og varmepumpe, 5000+ kWh/år), betyder den rene kWh-pris (spot + tillæg) mere, og her kan et abonnement godt betale sig, hvis det til gengæld giver lavt tillæg. Derfor bør sammenligningssiden lade brugeren angive sit estimerede årsforbrug – så kan den beregne den årlige totalpris for hver aftale og rangere produkterne efter forventet årlig omkostning, inklusive alle ovenstående faktorer.

Elmarkedets opbygning og aktører i Danmark

For at forstå priserne og produkterne er det nyttigt at vide, hvordan det danske elmarked er skruet sammen, samt hvilke aktører og reguleringer der er involveret. Elmarkedet blev liberaliseret i Danmark i 1999-2003, hvilket betød, at forbrugerne frit kan vælge elselskab (elhandler), mens selve strømmen købes og sælges på et fælles engrosmarked. Nøgleelementer i markedet er:

• Engrosmarkedet (elbørsen) – Danmark deltager i den nordiske elbørs Nord Pool. Hver dag fastsættes timepriserne for næste døgns strømlevering baseret på udbud (producenter) og efterspørgsel (forbrug) i de to prisområder DK1 og DK2. Denne spotpris udgør grundkomponenten i variable elaftaler. Alle elselskaber køber strøm til deres kunder på dette engrosmarked (direkte eller via partnere). Spotprisen varierer time for time og dag for dag, og er årsagen til at variable priser svinger. Når du har en variabel pris-aftale, er det altså Nord Pools pris (plus evt. tillæg) du betaler. Elbørsen sikrer, at der altid er balance mellem produktion og forbrug i regionen gennem markedsmekanismen.
• Energinet – Energinet er den statslige transmissionsnetsoperatør (TSO), som ejer og driver højspændingsnettet og det overordnede elnet i Danmark. Energinet sørger for, at strømmen kan transporteres sikkert og effektivt fra producenter til forbrugernes lokale net. Alle forbrugere betaler en systemtarif og transmissionstarif til Energinet (typisk indregnet i “nettarif” eller “transport” på regningen), som dækker disse omkostninger. Energinet driver også det centrale DataHub, hvor al elmålerdata samles, og som håndterer leverandørskift – det er grunden til, at det er nemt og gratis at skifte elselskab elektronisk. Energinet balancerer endvidere elnettet i realtid (indkøber regulerkraft m.v.), hvilket finansieres via tariffer. Man betaler også elafgift til staten gennem elregningen, men den opkræves af elselskabet og sendes videre til staten. Samlet går en stor del af elregningen netop til staten og netselskaberne, mens kun ca. 10-20% (varierende) går til selve strømmen/elselskabet.
• Elhandelsselskaber (elselskaber) – Dette er de kommercielle selskaber, der konkurrerer om kunderne og sælger elaftalerne. De køber strømmen på elbørsen eller via grossistaftaler og fakturerer forbrugerne. Elhandelsselskabet er det navn, du normalt kender som “dit elselskab” – fx NRGi, Andel Energi, Norlys, OK, Vindstød, etc. Elselskabet sender dig regningen, som inkluderer betaling for selve strømmen + Energinets tariffer + netselskabets tarif + afgifter. Siden indførelsen af Engrosmodellen i 2016 får kunden kun én samlet elregning, hvor elhandleren opkræver det hele og så afregner med netselskaber og Energinet. Elhandelsselskabet tjener sine penge på kWh-prisen (tillæg eller fortjenstmargen) samt evt. abonnementer/gebyrer. Selvom der er 40-50 aktive brands på markedet, er mange af dem ejet af større energikoncerner. Forbrugerne kan frit vælge elselskab uanset bopæl, da alle bruger det samme net. Kundeservice, prisstruktur og grøn profil er typisk det, selskaberne differentierer sig på. Hvis et elselskab går konkurs eller ophører, sørger systemet for, at kunderne automatisk overføres til en anden leverandør (leveringspligtselskabet i området) – ingen risikerer at miste strømmen.
• Netselskaber (netvirksomheder) – Disse er de regionale monopoler, der ejer det lokale distributionsnet (de lav- og mellemspændingskabler, transformerstationer osv., som fører strømmen det sidste stykke ud til forbrugerne). Der findes ca. 40-60 netselskaber i Danmark, hver med et afgrænset geografisk område. Du kan ikke vælge eller skifte netselskab – det følger af din adresse, hvem der ejer kablerne. Eksempler: Cerius (Nordsjælland), Radius (København og omegn), N1 (Nord- og Midtjylland), etc. Nettarifferne fastsættes under regulering (Forsyningstilsynet godkender indtægtsrammer), og de kan variere fra selskab til selskab afhængigt af omkostninger. Netselskabet må ikke handle el eller konkurrere om kunder – de leverer blot transport og måling. Når du betaler din elregning, går en del af pengene direkte videre til dit netselskab (via elhandleren) som betaling for drift og vedligehold af nettet. Netselskabet står også for at læse din elmåler (nu om dage fjernmåling hver time) og indrapportere forbruget til DataHub. Selvom netselskabet er “usynligt” i dagligdagen, har det indflydelse på din pris gennem nettarifferne. Fra 2023 har mange netselskaber indført tidsdifferentierede nettariffer, hvor det koster mere at transportere strøm i spidsbelastningsperioder. Fx betaler mange kunder en højere netpris mellem kl. 17-21 i vinterhalvåret (for at afspejle belastningen). Dette tiltag fra netselskaberne opfordrer kunder til at sprede forbruget mere ud.

Sagt på en anden måde har du to selskaber involveret i din strømleverance: dit valgte elselskab og dit lokale netselskab. Strømmen i dine stikkontakter er dog den samme, uanset hvem du køber af – forsyningssikkerheden og kvaliteten påvirkes ikke af dit valg af elselskab. Alle elselskaber leverer strøm fra det fælles net, så der er ingen risiko ved at skifte leverandør.

Forbrugerdata, bopæl og elpriser

En effektiv sammenligningshjemmeside bør tage højde for brugerens individuelle data – primært forbrugsmønster og bopæl – da disse faktorer har stor indflydelse på, hvad der er den bedste og billigste elaftale.

Årligt forbrug (mængde): Som nævnt under vigtige faktorer ændrer et større eller mindre kWh-forbrug betydningen af abonnementer vs. kWh-pris. Derfor bør brugeren indtaste (eller vælge) sit cirka årlige elforbrug (eller månedlige forbrug) for at få korrekte beregninger. For eksempel: En aftale med 0 kr. i abonnement og +25 øre/kWh i tillæg kan være billigst for en lejlighed med lille forbrug, mens en aftale med 49 kr/md i abonnement men 0 øre i tillæg kan være billigst for en familie med elbil (højt forbrug). Ved at beregne den årlige totalpris for en given forbrugsprofil kan websiden rangere elaftalerne korrekt for den bruger. Nogle husholdninger har også en særligt høj elbrug (f.eks. elvarme). Hvis boligen opvarmes med el (direkte elvarme eller varmepumpe registreret i BBR), har man ret til reduceret elafgift for forbrug over 4.000 kWh/år – da falder afgiften fra ca. 72 øre/kWh til kun 0,8 øre (1 øre inkl. moms) pr. kWh over denne grænse. Sammenligningssiden kan med fordel spørge ind til dette (fx “Har du elvarme?”), da det påvirker det samlede regnestykke betydeligt for de højeste forbrug.

Forbrugsprofil (tidspunkt): Udover mængden betyder det noget, hvornår på døgnet man bruger strømmen, hvis man overvejer en variabel pris-aftale. To kunder med samme årlige kWh-forbrug kan betale forskelligt, hvis den ene bruger mest strøm om natten og den anden i dyre aftentimer. Hvis man har fleksibelt forbrug (f.eks. elbil, vaskemaskine med timer, varmepumpe med smartstyring), kan man spare mere på en variabel aftale ved at udnytte billige timer. Omvendt, har man et forbrugsmønster der ikke kan flyttes (f.eks. primært aftenforbrug), så får man måske mindre gavn af de variable priser. Nogle sammenligningssider lader brugeren vælge en profil – fx “fordelt som et gennemsnit” eller “primært aftenforbrug” – for at give et mere præcist estimat. Alternativt kan man simplificere og antage en standardprofil (hvilket er normalt på elpris.dk og andre). Under alle omstændigheder er det nyttigt at oplyse brugeren om, at besparelserne ved variable priser størst realiseres, hvis man aktivt flytter sit forbrug. Hvis brugeren ikke ønsker at bekymre sig om dette, vil en fastpris måske passe dem bedre, hvilket bør fremgå af rådgivningsteksten.

Bopæl (postnummer): Som gennemgået er prisen sammensat af flere dele, hvoraf nogle afhænger af geografien. Derfor bør en sammenligningsside spørge om postnummer eller automatisk finde brugerens lokation. Spotprisen afhænger af Øst/Vest (DK2/DK1), så det er afgørende at vælge korrekt prisområde, når priser hentes (ellers kan beregningen af en variabel pris blive forkert). Derudover har hvert netselskab sin nettarifstruktur og -niveau. F.eks. er den rene nettarif (øre/kWh for distribution) forskellig i Nordjylland vs. på Sydsjælland. Også den nye tidsdifferentierede tarif er indført i nogle netområder og ikke i alle endnu. Hvis en kunde bor i et område, hvor nettariffen er markant højere i spidslasttimer, vil den samlede pris på de dyre timer øges (uanset hvilket elselskab man vælger). Som eksempel indførte flere netselskaber fra 1. januar 2023 en model med høj transportafgift kl. 17-21 (især om vinteren). Det betyder, at for to kunder med variabel pris kan én i et område med flad tarif have lidt lavere samlet regning end én i et område med høje spids-tariffer, selvom de har samme forbrugsmønster.

Kort sagt: Postnummeret påvirker elprisen gennem nettariffer og priszone, og forbrugerens egne data påvirker valget af optimal produkt. En sammenligningshjemmeside skal derfor indsamle disse oplysninger for at give korrekte og brugertilpassede resultater. Helst skal siden også opfordre brugeren til at være ærlig om sin situation – fx hvis man forventer ændringer (ny elbil, ændret husstandsstørrelse), kan det påvirke hvilket produkt der bedst kan betale sig.

Regulering og tilsyn

Det danske elmarked er underlagt en række love og tilsyn, der skal beskytte forbrugerne og sikre fair konkurrence. Når man formidler information på en sammenligningsplatform, er det godt at kende til disse regler og myndigheder, både for at kunne viderebringe korrekte oplysninger og for at forstå rammerne som elselskaberne opererer under.

Forsyningstilsynet – Dette er den myndighed, der regulerer energiområdet, herunder el. Forsyningstilsynet overvåger elselskabernes priser og vilkår, fastsætter indtægtsrammer for netselskaberne og sikrer, at reglerne overholdes. De driver også den offentlige prissammenligningsportal Elpris.dk, som tilbyder uvildig information om alle elprodukter til private og små erhverv. Forsyningstilsynet udgiver endvidere analyser og prisstatistikker. Hvis elselskaber overtræder regler (fx ikke afregner kunder korrekt ved skift, eller giver utilstrækkelige oplysninger), kan Forsyningstilsynet give påbud eller i sidste ende politianmelde selskabet. F.eks. har Forsyningstilsynet skredet ind over for visse selskaber, der ikke udsendte slutopgørelser rettidigt ved leverandørskift.

Elforsyningsloven og elleveringsbekendtgørelsen – Disse love sætter rammerne for kontrakter og leverancer. Et par vigtige forbrugerbeskyttende regler er værd at fremhæve:

• Gratis leverandørskift: Du har ret til at skifte elselskab gratis. Selskaberne må ikke kræve særskilt gebyr for at “slippe dig” eller lade dig skifte (hverken direkte eller indirekte). Alle skift håndteres gennem DataHub automatisk. Dog skal du overholde evt. opsigelsesvarsel/binding i din kontrakt (som typisk er 1 måned, hvis ikke andet er aftalt).
• Bindingsperioder: Som tidligere nævnt må selskaberne kun binde forbrugere på aftaler, der har fast pris (og i praksis er det typisk 6 mdr max). Aftaler med variabel pris skal til enhver tid kunne opsiges med kort varsel. Denne regel kom bl.a. efter, at enkelte selskaber forsøgte at binde kunder på variable produkter, hvilket nu er forbudt.
• Varsling af prisændringer: Selskaberne skal varsle prisændringer (herunder ændring af tillæg eller abonnement) i god tid – som regel 30 dage – så kunder kan nå at reagere eller skifte inden det træder i kraft.
• Kontraktgennemsigtighed: Aftalevilkår skal være klare, gennemskuelige og rimelige. Fx skal det fremgå tydeligt, hvordan prisen beregnes, inkl. alle tillæg. Oplysninger om eventuelle kampagner og hvad der gælder efter kampagnen skal ikke gemmes væk.
• Fortrydelsesret: Når du indgår en elaftale som forbruger (typisk online eller via telefon), har du som ved andre køb 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan annullere aftalen uden omkostning.

Forbrugerombudsmanden – Denne instans fører tilsyn med markedsføring og aftalebetingelser ud fra markedsføringsloven. I elsektoren har Forbrugerombudsmanden været inde over fx vildledende markedsføring af grøn strøm. Et eksempel var elselskabet Velkommen, som fik indskærpet, at deres prispræsentation var misvisende, og flere selskaber er blevet politianmeldt for aggressiv telefonsalg eller mangelfuld prisinformation. Forbrugerombudsmanden stod også bag “grøn strøm” mærkningsordningen omtalt tidligere. Sammenligningssider skal sørge for at præsentere information objektivt og sandfærdigt for ikke selv at komme i konflikt med markedsføringsloven.

Ankenævn og klager – Hvis en forbruger har en tvist med sit elselskab (fx uenighed om en regning, bonus der ikke blev udbetalt, eller lignende), kan man klage til Ankenævnet på Energiområdet. Dette ankenævn behandler klager over elselskabernes ydelser og afgør sagerne. Det koster et mindre gebyr for forbrugeren at klage, som man får igen hvis man får medhold. Ankenævnet sikrer, at eventuelle uoverensstemmelser kan blive løst uden domstolene. Forsyningstilsynet kan også vejlede forbrugere generelt om deres rettigheder.

Leveringspligt og forsyningspligt: I dag er der indført leveringspligtprodukter for husholdningskunder uden aktivt valg. Det betyder, at hvis du flytter ind et sted og ikke vælger en elleverandør, så får du automatisk tildelt en leverandør (typisk det selskab, der har flest kunder i området eller som er udpeget til leveringspligt). Du har altid ret til at få leveret strøm – elselskaberne kan ikke afslå dig som kunde uden meget særlig grund, da de har forsyningspligt. Skulle et selskab alligevel afvise en almindelig husholdningskunde, kan det indklages til Ankenævnet. Leveringspligtproduktet er som regel en variabel pris uden binding, men prisen kan være højere end markedets billigste, så det er tænkt som en midlertidig løsning indtil forbrugeren vælger aktivt. På en sammenligningshjemmeside kan man oplyse, hvem der har leveringspligten i et givent område, men oftest vil fokus være på de mange konkurrencedygtige tilbud i stedet.

Samlet set er reguleringen i Danmark ret forbrugerorienteret: Det er nemt og gratis at skifte elselskab, vilkårene skal være gennemsigtige, og der er øvre grænser for binding og gebyrer. Forsyningstilsynet og Forbrugerombudsmanden holder øje med markedet og griber ind ved urimelig praksis. Forbrugerne opfordres til at benytte sig af konkurrencen – undersøgelser har vist, at mange kunne spare penge ved at skifte elselskab jævnligt. Især i kølvandet på de seneste års prisudsving er forbrugerne blevet langt mere prisbevidste og villige til at skifte aftale. En god sammenligningsside kan hjælpe forbrugerne med at navigere sikkert i dette marked ved at samle alle disse oplysninger og præsentere dem klart.

Konklusion

Ved udvikling af en hjemmeside til sammenligning af elselskaber og elaftaler i Danmark skal man sikre en omfattende dækning af alle relevante forhold. Siden bør præsentere både fastpris- og variable produkter og forklare forskellen tydeligt. Det er vigtigt at medtage geografiske forskelle mellem Øst- og Vestdanmark, så brugerne får korrekte prisestimater for deres område. Både grønne strømprodukter og konventionelle skal være repræsenteret, med klar angivelse af hvad det indebærer (fx certifikater og evt. merpris). Fokus er på private husholdninger, men siden bør også kunne vejlede mindre erhvervskunder, da de også bruger prissammenligninger – især omkring moms/afgifter og forbrugsstørrelse.

Man skal fremhæve de vigtige prisfaktorer: abonnementer, alle gebyrtyper, binding og varighed, introduktionstilbud og eventuelle skjulte omkostninger. Tabellen ovenfor opsummerer disse elementer, og sådan en gennemskuelighed vil gøre det lettere for forbrugerne at træffe det rigtige valg. Derudover bør siden indeholde guidance om elmarkedets struktur, så brugerne forstår, at strøm er en ensartet vare, at de trygt kan skifte selskab, og at ting som nettariffer og afgifter er ens uanset leverandør (de varierer kun efter netområde og forbrug, ikke efter elselskab). Endelig skal siden være opdateret med aktuelle regler og tilsynets anbefalinger – for eksempel at man ikke kan blive bundet på variable produkter, og at man altid bør læse det med småt ift. gebyrer.

Ved at integrere al denne viden – gennem tekst, tabeller og eventuelt interaktive beregningsværktøjer – kan hjemmesiden give brugerne et fuldstændigt overblik over elmarkedet. Det vil ruste dem til at sammenligne elaftaler på et informeret grundlag og vælge det elselskab og den aftale, der passer bedst til deres behov, økonomi og grønne præferencer. Med de hyppige prisændringer og det øgede fokus på energikostnader er sådan en opdateret og brugervenlig sammenligningsplatform mere relevant end nogensinde.

Kilder: Denne rapport er baseret på oplysninger fra en række aktuelle danske kilder, herunder Videncentret Bolius, Forbrugerrådet Tænk, Forsyningstilsynet, elselskabers egne vejledninger samt gældende lovgivning og offentlige myndigheders udmeldinger. Disse er citeret løbende i teksten for at dokumentere de konkrete tal og udsagn.